Det er et stort ansvar at have heste, og inden man vælger at investere i en ridehest, er det vigtigt, at man er opmærksom på, hvordan man passer dem ordentligt. Her kan du læse mere om, hvordan du passer på din hest og øger dens velvære i stalden.

Heste er sociale dyr

Udover at have styr på, hvordan du passer din hest fysisk, er det også vigtigt, at du sikrer, at din hest har det godt psykisk. Heste er flokdyr, så det er vigtigt, at de har mulighed for at være sociale. Det er især vigtigt, når de er i stalden eller græsser.

Selvom de virker selvstændige, er det altid vigtigt, at de har andre heste i nærheden, så de ikke bliver ensomme. Hvis du ikke selv har flere heste, kan du overveje forskellige opstaldningsmuligheder for din hest. Hvis du ikke har meget plads derhjemme, er en leje-plads i en stald en fantastisk mulighed for at have din egen hest. Ved at leje dig ind på en stald, er du sikker på, at din hest er i kontakt med andre heste i løbet af dagen. Derudover plejer man også at leje sig ind på en ordning, hvor staldens ejer sørger for at lukke hestene ud på folden og ind igen om aftenen. Det kan gøre det nemmere for dig at have hest, selvom du måske har en travlere hverdag.

Hold din hests helbred oppe med Bemer

Heste er aktive dyr, men det betyder også, at de er i risiko for at få skader, hvis de bliver presset for hårdt. Mange træningsheste vil opleve at få en skade i løbet af deres liv, men det er heldigvis noget, som man kan hjælpe dem videre med.

Hvis din hest oplever skader, sener, sår eller mug, kan du nemt behandle det hjemme i stalden med et Bemer dækken. Med et Bemer Vet Horse Set får du et dækken og gamacher, som du kan bruge til at behandle din hests skader, når den er på folden eller i stalden. Dækkenet stimulerer din hests nervesystem, så din hest både bliver mere rolig men også oplever at kunne hele hurtigere. Det skyldes, at hertz signalet fra Bemer-systemet øger blodcirkulationen, så ilt, næringsstoffer og hvide blodlegemer kommer hurtigere ud til skaden. Udover at behandle en bestemt skade, vil hele kroppen blive behandlet, når du bruger Bemer-dækkenet. Det betyder, at du også kan behandle skader, som du måske ikke har opdaget endnu.

Sørg for at sikre en sund diæt

Som nævnt før er heste aktive dyr, derfor er det vigtigt at sørge for, at de får den rette diæt. De skal have mad nok til at have energi hele dagen, men det er også vigtigt at sørge for, at de får de rette vitaminer og mineraler i deres kost. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hest får den rette kost, kan du kontakte din dyrlæge.